The occurrence

17

På mange måder rører jeg bunden.. oppefra nedefra.. over og under går den hånd i hånd.. jeg former den med hvert åndedrag jeg tager.. bliver og er fortabt for at genvinde fodfæste mikroskopisk i tid og så igen.. om og om.. tabt og vundet.. ude af trit med fordums ro.. blæst bagover af livet og min egen dybdeborende perfektionistiske tilgang der næres af min evige og fuldbyrdede dårlige samvittighed.. som om jeg ikke kan vinde roen ikke kan vinde.. punktum.. roen er blevet målet ude i horisonten ved siden af regnbuens guld.. det uopnåelige jeg stiler efter i stressende samklang med alle der som jeg ikke spiller rent men som konstant prøver forsøger og gør det bedste..

Det bedste er så f.. anstrengende siger jeg med et tårefyldt suk og du lander på bænken.. mit næste suk er ægte og roligt.. den meditative handling der ikke spænder ben for roen eller for dig.. du som kan sidde med dit flagrende grå hår og en nederdel der næsten dækker dine bare fødder! Du ved det.. du ved det altid siger du.. du ved hvad du har brug for.. og ja svarer du, uden jeg har spurgt du må gerne kæmpe for det.. du skal kæmpe for det du har brug for.. lad dig ikke udviske af hårde bølger der skærer skarpe ord i dit indre sand.. tilgiv.. tilgiv altid og tilgiv alting.. hvis intentionen er ren og god, så er hjertet og viljen det også og så kan du forlade alle skyldnere.. også dine egne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *