1

Okay det her bliver mærkeligt.. virkelig mærkeligt.. så før du læser videre så ryst lige al din fastlåsthed og al din forudindfattethed ud af dit sind.. De støvede spindelvæv der holder dig fast i forventninger om hvordan tekst og liv “bør” skrives og leves for at give mening.. for det her er ikke en norm.. Det er en rejse.. målet er ukendt.. det er turen og tankerne der er det væsentlige..

Okay.. er du klar?

Here we go..

For noget tid siden møder jeg den her kvinde ..den her helt igennem sindssyge kvinde..

Sindssyg fordi hun har en karisma der sparker røv og en passion som en hel hær af dedikerede arbejdsbier der ved præcis hvad de vil..og ikke vil.. Jeg møder hende midt i min egen sårbarhed og ved seriøst ikke hvad jeg skal stille op med mødet.. havde mit liv været fuld af tid og overskud så havde jeg med det samme klynget til hende som en flåt der møder sin Bambi.. men lige nu bliver det omvendt..modsat hvordan mit liv plejer at være.. Det bliver ikke mig der følger op på vores spirende venskab.. Hun kigger på mig med sine gennemborende kloge grå øjne og sender mig et vidende smil.. vi taler nemt og for engang skyld hører jeg ikke min mund formulere sætninger der ikke er i familie med min kerne.. her.. lige her og nu på bænken ved naturlegepladsen midt i skoven, forærer hun mig noget af sin tid..noget af sit liv.. noget jeg kommer til at værdsætte på højde med det at trække vejret.. de indsigter hun kommer til at give mig går udover ALT.. og nej.. jeg kan ikke remse dem op i listeform.. både fordi jeg ikke kender dem endnu og fordi de langt mere bliver en ideologi, en livsfilosofi, en følelse.. måske en dag en gammel religion.. Det hun kan er ikke stort ikke småt.. bare så helt igennem lige til..

Så mødet sker.. mødet med denne skønne kvinde.. skøn fordi hun lever med en karma der brager derud af.. hun stråler af glæde og lykke.. mens tårene triller ned af hendes kinder..Hun er helt knust. Da jeg spørge hvorfor fortæller hun at det er fordi hun har mødt manden i sit liv..oooookaaaayi..Det troede jeg jo så ligesom klassisk ville udløse en noget anden følelse så bliver nysgerrig og går hende lidt på klingen..midt i sine tåre får hun fortalt den skønneste kærlighedshistorie..om vejen til nu..

Kvinden jeg møder er stærk modig sårbar. Sårbar fordi hun deler sit indre.. sine tanker.. risikerer at folk dømmer hende.. tager afstand.. risikoen for udstødelse af flokken er en evigt overhængende fare hun lever med.. påvirket som den bløde klump smør hun er. Folk dømmer hende aldrig helt korrekt.. dem der kommer tættest på hendes essens er dem der slet ikke dømmer.. hendes vilje til sårbarheden tårerne hjertet og passionen er hendes mods alias ..
Hun er forfulgt af en dyb overbevisning om at de historier vi fortæller bliver sandhed..
Hun tror på ligestillingen uden at det for hende har noget som helst med menneskekøn at gøre..
Hun ser verden og universet som én krop og nu lander jeg så her..
Fyldt op.. sidder og skriver.. mættet af mødet.. indtrykkene.. sporet hun har trykket i min sne.. hun har både lavet engle og farvet min sne gul.. men først og fremmest har hun tegnet en krop.. en krop som jeg lige nu ligger i fosterstilling i.

Mit liv har ikke været fyldt med tusinder af tætte venner der forstod min kerne.. så når det ufattelige sker at jeg møder et menneske der elsker mig gennem alle mine jeg’er er det det nemmeste i verden at vide at her er én der skal være på min indre kaminhylde for evigt..

Det vildeste er så at mit nyeste møde.. kvinden på bænken på naturlegepladsen.. Hun har en varme og en medfølelse jeg ikke før har set i øjnene.. en ild.. en ild for det jeg selv drømmer om at nå hen til.. der hvor jeg drømmer om at slutte..orv må man det? Tale om død midt i livet.. fuck det.. det vil jeg skide på.. vi har den alle med os som en parasit i hvert eneste åndedrag.. det eneste givne vi alle når.. altså med mindre solen speeder gevaldigt op og eksploderer nogle millioner år før tid.. men så når vi det også.. bare samtidig.

Det hele er vildt fordi det sker så tæt på hinanden, de to møder..

Mit møde med min kærlighed og dette møde med kvinden på bænken.. de to møder er forankrede, samhørende, i symbiose om at leve.. udleve sig og være sig.. Det ene eksisterer ikke uden det andet.. forklaringen kunne jeg give, men det er mit hjerte der taler og dét ønsker du selv graver den frem.. sandheden.. graver den frem med dit eget hjerte.. samhørighed er nøglen..