11

Mine tanker kredser som næsten altid om livet og jeg forundres konstant over vores valg.. at så længe vi vælger at se fejl og mangler.. så længe vi vælger den sure bitre nagende tilgang.. så er vi fængslet.. ufri..

Jeg ved det er menneskeligt.. ved det er det der har rykket os i evolutionen.. Det at vi har været og er så evigt utilfredse.. det er den følelse der har rykket os.. rykket os mod håbet drømmen ønsket troen på det bedre.. det bedre liv.. vi kæmper hele livet for at få det bedre have det bedre.. vi fokuserer så meget på det at vi glemmer alt det vi har.. alt det der er godt.. fejl findes i alt.. det er sygt energikrævende hele tiden at kæmpe.. hele tiden være på vej.. være i uro.. hvor er din ro.. hvor er min.. i dag er den der, i morgen måske væk.. men ligegyldigt hvad så er den større i dag end for få år siden.. faktisk har jeg en gang sagt at jeg havde haft alt på forskellige tidspunkter i mit liv.. lige nu.. lige nu har jeg alt på samme tid.. det er stort og det et uvirkeligt.. at være så lykkelig med alt.. siger ikke der ingen udfordringer er.. der er masser.. men min kerne er lykkelig.. rolig tryg lykkelig.. elsket og elskende..

Min forundring leger karrusel med hvorfor menneskers valg så ofte vælger den samme hest.. trygheden er med garanti en væsentlig faktor… bare trist at der er så meget tryghed at hente i at blive ved med at anskue verden fra samme sted.. næste gang går jeg efter en udfordrende svingtur på kamelen eller måske kareten.. har hørt Bakken er åben igen..

Næste gang vil jeg stoppe mig selv.. prøve i hvert fald.. hvis eller nok mere når.. jeg dømmer tolker tror og ikke giver andre eller mig selv en chance for at se hele billedet hele personen hele verden i alle farver med al den bagage de måtte have.. næste gang.. lige nu.. vælger jeg at huske mig selv på, at når jeg synes andre dømmer andre så dømmer jeg dem.. jeg glemmer deres rygsæk mens jeg undres.. pudser min egen fedtede glorie og filer løs på tremmerne i mit hjemmelavede fængsel af lykke..