12

Du har indhentet mig..

Du.. min skygge min sol mit mørke lys..

Jeg taber pusten og må støtte mig til cykelstyret.. mit hjerte hamrer derudad for fuld pedal og jeg kan på ingen må lade som om jeg følger med..

Mit hjerte er livet der findes i alt.. i dit i mit i vores..

Du kigger på mig.. dybt borende alvidende.. og hammeren i brystet falder tilbage i blide strøg mod min brystkasses indre.. du smiler.. spørgende.. jeg nikker.. mens tårerne presser sig på.. mens du favner mig.. klemmer mig.. tæt ind til dig.. stryger mit hår og fortæller at alt er godt.. intet varer evigt.. alt forandrer sig.. altid.. roen skal findes i balancens harmoni.. med et ben på hver side og en tryghed i at tro.. at du finder glæden over du intet ved.. at vide er statisk.. forstenet.. slut.. og det findes ikke siger du.. mit blik flakker gennem tårerne.. og jeg tror dig.. tror på dig.. mens jeg tvivler.. på mange måder ved jeg det vil være umuligt altid at tro.. på ligeså mange måder ved jeg intet andet er muligt..

Du skriver videre på min tekst og jeg forsøger at kigge dig over skuldrerne.. lære af dig lære af dine fejl.. som lige nu i skrivende stund oplyses af en vidende om at intet af det du gør ér fejl.. hvilket er synkront med at intet af det jeg gør.. ér fejl.. måske en dag.. måske set udefra.. men ikke i dag.. ikke nu..

Ved livets port står du og kigger på mig i modlys.. udgang eller indgang.. start slut.. måske, måske ikke.. intet kan komme af intet.. alligevel genopstår alt..

I ensomhed og smerte fødes..

det uelskede postulat.. min fremtid min nutid min fortid.. som på ingen måde kun er min.. men så meget mere din.. rytmen og håbet.. branden og bølgen.. solen og mørket, jeg rummer din tørke.. som ordene danser uden min viden og forstand springer kinder mod kinder i den uønskede dans.. forbundne uden tro uden viden men med hjerte sjæl og følelse som eneste lim under velcroen.. vi slipper men kan ikke slippe nok.. vi favner men kan ikke holde tæt nok.. vi frygter og smertes til vi ikke kan slippe nok.. jeg ved intet.. jeg ved alt.. jeg tror det vare ikke!

Før huden skraber mod jorden ved jeg det gør ondt.. men jeg ved også at jeg kommer op igen.. jeg frygter ikke faldet men frygter frygten for smerten!

Cyklen er vind og skæv som en papirkopi af min sjæl.. som den der elsker forslået.. som den der trygler vinden om ikke at vælte.. som den der i samme nu ved.. den intet ved..