Forestil dig..

..et liv uden udfordringer! Jeg kan ikke få øje på det spændende i det.. kedsomheden måtte med garanti indtræde længe før døden der jo så måske ville følelse som en befrielse fra en evighed af ligegyldighed hvor alt kunne klares uden anstrengelse.. den viden til trods undgår vi gerne udfordinger der dybest set af kroppen og i særdeleshed hjernen anses som energikrævende besværligheder.. udfordringer problemer kræver energi og det er et problem for vores forprogrammerede legemer der på mystisk vis trods nydelse i flid altid søger at bruge et minimum af energi.. evotionelt klogt.. ellers ville vi jo hurtigt gå til hvis vi brændte al indtaget næring af i hjerne og muskler synkront med fordøjelsen.. noget må lagres til hårdere tider.. til udfordrende tider.. at opdage hvor meget af min krops energi min hjernes tanker sluger som en anden midgårdssorm er hånden på hjertet en energikrævende process.. ved det er sådan men accepten ligger langt fra mit højre ben.. Jeg vil kunne tænke og handle uafhængigt.. helst på forskellige planer samtidigt og dét nægter min hjerne mig pt.. kemo stråler hormoner eller bare ophobet liv.. aner det ikke.. ved bare at sandheden om jeg’et som et ustabilt molekyle ikke er til at løbe fra.. ustabilt udfordret men måske forhåbentligt også.. udviklende..

Så dybest set er det naturligt at gå udenom udfordringer problemer for at spare energi som man måske slet ikke råder over i nuet.. fordi man må vente.. afvente.. lede og søge efter ladestationen der passer til stikket.. så nye udfordringer eller måske bare hverdagen kan klares og helst meget mere end bare klares og overleves.. men leves nydes udnyttes og benyttes til det der er det rigtige for mig..