10

..men faktisk er det sådan at mit indre oprørske hav er mere tsunamiagtigt end jeg føler var sandhed for bare få år siden.. mit hav påvirkes i høj grad af skælvene i undergrunden af i min egen base men i særdeleshed af negativitet pessimisme opgivenhed ligegyldighed fra hverdagsfolket.. dem der møder mig med et ” det kunne burde være bedre anderledes”.. de tærrer på mine i forvejen sparsommelige overskudslagre.. når økonomien dikterer skrumpekur og hverdagen byder på en ni årig der rasende hurtigt har måtte fatte den meget seriøse selvstændige ske og skovle lærdom ind uden en fysisk voksen i sin nærhed.. Ja så bliver jeg ramt af bekymring.. en bekymring der driller mig som frygt og stress med alle sine konstante “hvad-nu-hvis’er”.. pludselig har jeg bare mest lyst til at løbe grædende fra jobbet og hele vejen hjem.. bare kramme og lukke af for alt det negative folk lukker ud.. hold fest hvor er vi helt åndsvagt arrogant privilegerede.. voksne og børn der opfører sig som børn og voksne.. vores manglende forståelse taknemmelighed indføling respekt skriger mig i hjertet og sætter sig som sværdet i stenen.. hvor f.. er Arthur når man skal bruge ham.. perspektivet er selvvalgt.. deres og mit.. reaktionen følelsen føles ikke særlig selvvalgt.. synet lyset mørket på tingene er farvet af alt det du har med.. alt det jeg har med.. taknemmelighed for lidt for meget for alt.. hvis du har alt så vil du have mere.. hvis du intet har vil du bare gerne have noget.. hvis du sulter tørster fryser så brænder du for føde væske bål.. ikke fødEN væskEN bålET..

Kender ved ser grundlaget for utilfredsheden brokken syren.. men min forståelse for den er oftest meget ringe.. liggende på søens bund når jeg er druknet under andres ugennemtænkte ord og reaktioner.. min egen forståelse der testes.. min egen forståelse der irriterende vedholdende leder efter smutveje gennem frustrationen over påvirkningen jeg vader rundt i.. sølet af andre.. manglen på overskud til at sige pis af.. I har det absurd godt..VI har det absurd godt.. fat det dog..

Når modet svigter og jeg leder efter roen i mig selv men finder den hårde ugrædte klump uran som på ingen måde rimer på ro.. så må jeg læne mig op af tidens helende effekt.. tro på at intet er for evigt.. vidende at roen der var der i morges.. glæden der var der i morges vil vende tilbage.. åh gud hvor jeg håber dén vil være for evigt..

Du kigger alvorligt ind i min sjæl.. du ved alt om mig og elsker mig igennem det hele.. det dybeste suk forlader mine læber og roen kommer igen utvivlsomt.. det lover du og jeg tror dig..