Life

Du har puttet mig i en kasse!

Du kigger bebrejedende på mig..

Hvorfor synes du det spørger jeg forundret..

Du ser mig som hende den hellige.. hende du spørger til råds hende der kommer med de kloge pointer.. hende det skaber ro og overblik i dit hoved din hverdag dit liv dit univers..

Min pande rynker.. hun har jo ret.. hun er mit kloge tilflugtssted.. tryghed og kærlighed på den grænseløse betingelsesløse måde..

Hvorfor er det et problem?

Spørger du mig hvorfor det er et problem at du sætter mig i én kasse?

Jeg fortryder med det sammen spørgsmålet er røget over mine læber.. alt i mig dirre.. du har vendt alt på hovedet og selvfølgelig har du ret.. ikke at du bryder dig spor om ret og hvem der har den eller giver eller tager den..

En kasse er ikke kun beklemmende og trykkende for den der smides i den.. den er det også lige tilbage i hovedet på den der udlever behovet for at bebokse sine medmennesker.. men værst er det at når du har det behov så lægger du en dæmper på din egen fantasi.. din leg tvinges til et liv i sko der giver vabler..

Jeg er en skøjteløber og en sumpskildpadde.. jeg er en klat smør og en burre i dit hår.. jeg er chokolade og citrusfrugt.. jeg er alt og jeg er intet.. men hele tiden er jeg noget.. noget.. meget.. andet.. endnu mere meget andet.. og særligt er jeg her for at holde dig til ilden.. leve mens du lever.. vælge og fravælge.. vælge hvad du fravælger.. og du må ikke fravælge det useriøse sjove tåbelige.. jeg ponger altid din ping og du kommer ikke til at ringe forgæves heller ikke når jeg ikke giver mening..

Og det gør du altså ikke ret meget lige nu får jeg indskudt i din svada..

Det ved jeg.. men jeg er her ikke for at forære dig mening.. jeg er her for liv og spas.. leg og fantasi.. og du var landet på at jeg alene var din glødende hellige altid beredte bedrevidende glorie..

Jeg havde engang en fantasi.. du må ikke gå.. ikke forlade mig.. jeg har brug for din udfordring.. din hvide sten..

Du smiler..

Udfordring?

Ja.. du er mig og jeg er dig.. min spas min glæde min alvor mit overindblik..

Jeg sukker hun har jo ret.. for faen oz..

Alt hvad jeg gør i skrift forsøger jeg at strømline målrette.. for at ramme ind i noget i mig selv eller verden.. ved at udstikke rammer lægger jeg forhindringer ud sætter grænser op jeg ikke må pille ved.. hader tabuer og vil have fri leg.. ved mit sind rummer tusindvis af drager der vogter den hellige gral men hvis jeg undviger aldrig tager kampe.. aldrig finder mod så bliver dansen mod døden en ørkenløs kaktusbefængt rejse med et loop af mere kaktus..

Du flækker sammen af grin.. du er skruptosset siger du.. jeg nikker med det største smil længe.. I know.. det hele er vanvittigt og jeg elsker det.. elsker flowet skønheden friheden kærligheden.. kærligheden der findes i det lette lystige uomklamrende.. mit hjerte letter i lystig lykke..

Og nej siger du..

Forvent ikke at nogen forstår..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *