Jeg sukker dybt..

..jeg har gjort det igen..

Sagt noget jeg ikke ville.. noget som godt måtte bo i mit hoved men som ikke var ment for verdens øre..

Det var okay så længe det bare var inde i mig.. alle følelser er okay.. det samme er ikke sandt for alle handlinger..alle ord.. nogle skal ikke have vinger..

Ordene er uden betydning i konteksten men da de fløj ud af min mund pillede de mig ned af min selvbyggede piedestal som den der holder sig for god til bagtalelse.. fair nok.. galle skal kunne frigives på nøje udvalgte tidspunkter i endnu mere nøje udvalgte miljøer da de ellers fungerer som uopløselige klæbende partikler der intet godt gør for naturen de spredes i..

Jeg er for god.. for god til at kaste mit shit andre steder end på møddingen!!!

Jeg sætter en streg i sandet foran mig og vender om og går tilbage..

Tilbage til min ro og min ikigai.. min rejse..

Min ro der ligger så roligt og vugger i bølgerne af min viden om at ALT er energi.. at intet forsvinder men bare forandres og ændrer form.. intet kan forsvinde alt giver mening og det eneste jeg skal og måske allerede har gjort er at finde MIN mening.. min mening.. som med garanti ikke er lig din.. min mening som giver mig energi og slutter ringen af ro.. med mig.. i mig.. omkring mig..

Det dybe suk er et lettelses suk nu.. forandret af mine tanker.. mit forandrede fokus førte roen med sig.. alle mediterer på hver deres måde.. Jeg gør det muligvis imens jeg skriver.. jeg er bedre på skrift end i tale.. det er ord der har svirret i min hjerne længe.. sandheden havde forpuppet sig lagt sig i dvale men er nu en ægte sommerfugl med de stærkeste og alligevel de mest skrøbelige vinger.. præcis som min ro..

Stærk men skrøbelig..