..og så fangede min bevidsthed..

..at det ikke kun er mig der siger og gør dumme ting!!!

Og for dælen da det gør ondt.. når folk kommer til at sige ting som rammer en nerve.. og det er faktisk præcis derfor jeg ikke kan lide når jeg selv kommer til det OG derfor jeg ønsker at minimere uønsket adfærd fra min egen front.. velvidende at det er noget af en quest..

På bundlinjen står så mindet om at det ikke er målet at undgå udfordringer men at det der betyder noget er hvordan jeg takler dem.. hvordan jeg VÆLGER at takle dem..

For det er et valg.. ikke hvad jeg føler men hvordan jeg handler på følelserne.. hvordan jeg vender mit fokus så det gavner mig og gerne også verden..

Lige nu.. hvor jeg står med benene midt i den mudrede føle-pøl sejler mine tanker rundt om hvordan jeg takler efterbyrden.. du ved den følelse der dukker op i kølvandet på alle de triste tanker og hvad-nu-hvis’er.. hvordan hiver jeg mig selv op.. for det er umuligt at undgå de der mennesker og de der situationer.. de der særlige der får dit mørke til at ruske.. og skræmmer livet af lyset i dig..

For en ting er mennesker der ellers normalt tilfører verden glæde og lys.. men hvad med dem.. de der enkeltstående man har i sit liv.. oftest nok i arbejdslivet.. for er det privat tænker jeg der er en løsning der ligger lige til højrebenet.. nemlig at undgå de energitagende personager der ser alt nedefra og ned..og som slet ikke lader til at have noget som helst ønske om at komme op og leve i solskinnet.. men hvad med dem man ikke kan undgå.. dem der udfordrer ens glæde overskud ro lys alt.. hvordan overlever jeg med deres mørke uden at brænde mit lys af på dem.. hvordan holder jeg fast i min ro..?

Fik det måske tyndslitdte men stadig meget brugbare gode råd i går at jeg skal lade være med ar være så hård ved mig selv!!!

For mig betyder det noget i stil med at jeg skal fortsætte arbejdet med naturligt at tilgive mig selv for mine bøffer.. men først når de har været i reflektionsmøllen.. for den er vejen til klogskab.. uden den kan jeg ikke finde tilbage til vejen op i lyset.. trække vejret lettet igen.. uden den står jeg i stampe og udvikling trynes og undertrykkes af rutine vane og forfald.. vil jeg holde mig sund er jeg nød til at holde fast i min vej.. andre må gå deres.. jeg har min.. min ikigai..

I dag har jeg tændt for radioen.. helt bevidst.. plejer at elske roen og legen mine tanker har i mit hoved.. men i dag går jeg efter at sætte en anden stemning.. det vildeste er at det virker på mig..musikken.. og min bevidsthed spinner på tanken om at det ikke sker inde i mig.. men imellem os.. at det er interaktionen der påvirker mig.. at det ikke udspringer fra mig.. at ansvaret ikke er mit alene.. jeg kan kun tage ansvar for hvordan jeg selv handler men for pokker jeg bliver påvirket af den respons jeg får smidt i hovedet.. og ja jeg glider af på den så ofte jeg kan men fuck off det er vildt at der er mennesker der vælger at smide lort ud så ofte.. det vildeste er faktisk med garanti at de ikke aner at det er det de gør..

Så hvad gør jeg.. siger jeg det.. påpeger jeg deres betydning for stemningen og deres måde de møder verden?

Og hvad hvis jeg faktisk har sagt det.. jeg kan jo ikke forlange folk ændrer sig.. men man kan måske godt forlange at folk styrer deres bræk og kaster op et andet sted.. tror det kaldes hensyn.. næstekærlighed.. omsorg.. respekt..