Det håbløse håb

.. den meningsløse mening

.. den døve der hører mere end den talende nogensinde kan sige..

Mening forståelse sammenhæng.. ønsker drømme energier fantasier..

Jeg har lyttet så meget at jeg føles tom.. rolig udtømt.. ikke trist ikke glad.. bare midt i..

Midt i forsøget på at standse nuet.. få mere ud af det.. nuet.. livet.. før under efter..

Min krop trættes hurtigere end før.. kemo og stråling satte nok alligevel spor.. særligt overrasket er jeg over fornemmelsen i brystet der knuger mit liv.. jeg er ikke nået til at lære at det er okay.. som et barn der lære alt første gang møder jeg også nyt.. og mit hjerte skræmmes ind imellem.. måske det er vigtigt at indrømme.. måske det er okay at indrømme.. bare min verden ikke skræmmes af at jeg ikke er urokkelig.. at jeg også frygter er bange og langt fra er en klippe..

Skørt nok har jeg intet problem med at vise alle mine sider men jeg ved de kan opfattes helt anderledes end hensigten.. måske fordi der ikke er en hensigt.. mine ord er bavianer på jagt efter den bedste føde.. råbende skrigende klagende kaldende.. af glæde af kærlighed af frygt og angst for overlevelse for tryghed..

At skrive uden mening

At formulere håbløse håb

Er ikke noget endemål.. men at skrive uden at tænke men bare følge flowet.. det er mere grænseoverskridende end jeg havde troet.. fordi andre kan tænke alverdens tænker om det jeg tænker.. men det må være okay.. mit skrive eksperiment må fortsætte i sin egen form.. i kjole eller bukser men sikkert mest med bare tæer..