Når jeg tænker over julen..

.. så er det i dag, dagen derpå, med en underlig blandet og mest trist følelse.. ved ikke helt hvorfor.. men måske fordi det virkelig betyder noget for mig.. fordi der er så mange minder.. så meget historie og eventyr jeg ønsker at leve op til og videregive, at jeg umuligt kan lykkedes.. alt bliver pludselig meget vigtigere lige den dag lige den aften og for en der normalt ikke går efter en bestemt smag eller et bestemt udseende er det udefinerbart og svært at være i.. åbenbart..!

Nu kunne du måske tænke at jeg ikke kan lide jul.. men det er så langt fra humlen.. jeg ELSKER jul og alt ved den.. eller jeg elsker måske ikke lige den her følelse, men tror også jeg lige nu tænker at den skal undersøges, for hvorfor er den der og hvad kan den lære mig!?

Det er pludselig så koloenormt vigtigt for mig at få ros.. ros for oppyntning af bord, dekorationer, juletræ.. Ros for anden, sovsen kartoflerne, ris ala manden..

WTF!!!!!!!

Status er jeg i min optik fejlede hårdt på stort set samtlige parametrer.. og det i sig selv kan man selvfølgelig diskutere sandheden af, men synes ærligt det er langt mere interessant hvorfor jeg synes jeg fejlede og særligt hvorfor det betyder så meget???

Er det fordi jeg er kok og “burde” have styr på den slags (selvom det ikke er julemad jeg laver nogen andre dage på året)?

Er det fordi jeg prøver at ramme noget jeg husker fra jeg var barn?

Er det fordi jeg tror min kærlighed til dem jeg fejrer julen med vurderes på om jeg “lykkedes”?

(Egentlig er det vildt nok jeg tænker og siger “jeg” for min mand kæmper jo en ihærdig kamp for at hjælpe, alligevel føles det som en ensom quest som på mange måder måske som det er lige nu, ikke kan lykkedes!)

Jeg elskede julen helt tosset som barn og har alle dage forsøgt at genskabe og trække en lille bitte grannål af det med ind i mit voksne liv..

Om det er det, altså at jeg ønsker at give noget af den glæde videre eller tilbage, der gør det så vigtigt eller om det handler om en accept og værdsættelse i form af anerkendelse over julearragements-formåen, dét har jeg svært ved at lure.. jeg ved bare at det er ultra følsomt for mig.. lidt som når mennesker vælger en til eller fra.. siger ja tak eller nej tak til invitationer.. noget er klart gået i arv, for jeg ser klare familiære træk i min tankegang.. så måske spørgsmålet så lander på at være; Hvordan skal jeg forholde mig til det fremadrettet så jeg undgår at blive fanget i et alt for stort behov for anerkendelse!!!

Hvis behovet for anerkendelse, skyldes et lavt selvværd så er det egentlig lidt overraskende for mig.. tror generelt at folk tror alt muligt godt om mig.. men hvorfor er det så så åndssvagt vigtigt!!!

Jeg taber lige julesmåkagene i mit forsøg på at grave dybere.. og stikker mig selv i hjertet med en stegegaffel for at vride noget ægte sandhedssalt ud af det.. hvad er det jeg ikke ser.. hvad er det jeg føler men ikke forstår grunden til.. og er det overhovedet væsentligt at forstå grunden..?

Ja.. hell yaeeeer det er væsentligt!!! For måske det er der nøglen til at løse mit indre julemysterie ligger!!!???

..og lige efter tænker jeg.. er det seriøst mit største problem.. så går det hele nok!!!