Når smerten over utilstrækkeligheden rammer..

..og jeg intet andet formår end at lukke mig om min egen lille lykkelige verden, presser et undskyld mod min sjæl..

Min datter spørger om der bliver krig i Danmark og jeg svarer nej fast besluttet på at overbevise både hende og jeg!

Men når hun forsvinder i sin verden og jeg er alene igen rammer frygten mit voksne hjerte.. jeg mindes alt jeg nogensinde har frygtet og forsøger at guide mine tanker mod det tryggeste punkt jeg husker..

Et mareridt, et ud af de to jeg husker fra min barndom, hvor jeg går rundt på vild flugt i en vrimmel af fremmede mennesker.. en verden af sygdom og død og med en farlig heks af en art som den i Hans og Grete der indædt forsøger at fange mig.. min far løfter mig op og bærer mig på sine skuldre.. og selvom det stadig i dag føles som et mareridt så er det samtidig et meget stort vidnesbyrd på den tryghed jeg så og følte for, om og af min far!

Når jeg forslået kom hjem efter et fjollet stunt på cykel og græd mere når jeg så ham og han spurgte om det gjorde mere ondt fordi jeg så ham, vidner måske nok om hans helt egen pædagogik, men også om vores bånd.. muligt jeg har stukket ham hans reaktion i skoene en gang eller to.. men kærligheden og båndet os imellem kan ingen stikke noget igennem!

Så hvad gør jeg..

Jeg holder nok fast i det jeg snart har gjort i årevis.. undgår nyheder! Følger ikke meget med i andet end hvad man møder når man ser i sit relativt selvbestemte feed der er opbygget af kagekrummer, indsamlet over de samme års søgninger på heste, natur, spiritualitet, videnskab kærlighed etc..

Undskyld verden, jeg elsker dig, men jeg er nød til at leve lokalt.. et menneske kan max have I omegnen af 100 mennesker at bekymre sig om og for.. måske derfor vi stresses.. vi bekymrer os altid.. hele tiden om alle.. om andre mennesker, dyr, klode, universet og alt derimellem rundt om og udenfor..

Indeni er jeg mit eget univers.. indeni er alt godt.. mit mål bliver og er, at det der damper af mig, de ringe der spredes i havet omkring mig, de bølger jeg danner og som slipper ud og rammer dig, de skal være kærlige omsorgsfulde opløftende.. det hele for mig starter indeni i mig.. det hele for dig starter indeni dig..

Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har hørt min far sige, at hvis man ikke har noget pænt at sige skal man holde sin mund.. en usandsynlig svær ting at praktisere konsekvent men dog en smuk ledetråd.. en livsledetråd.. løft.. se aldrig ned med mindre det er for at hjælpe op eller bygge et mere solidt fundament..