“Du skal ikke tage dig af det”

.. var engang for kort tid siden ord der landede i mig på en helt HELT anden måde!

Og følgende er ikke en engel der prøver at skinne dine øjne ud med sin glorie.. nej det er langt mere en selverkendelse.. dog en af dem jeg er glad og stolt ved!

For det skøre er, at der virkelig er blevet meget mere af det jeg IKKE tager mig af!!!

Jeg vil have lov at have meninger og jeg vil også fortsætte med at dele dem OGSÅ selvom du ikke, faktisk nok ganske sjældent, har bedt om min deling.. jeg kan og vil altid nægte at gå gennem livet uden at skabe ringe..

Så ja, jeg tillader mig at have meninger..

Og jeg tillader mig at være i ro omkring dem!

Jeg tillader mig at udtrykke dem i ord eller handling, i respekt for mig selv og min egen intuitive kerne.. jeg vælger at lytte så ofte jeg kan fordi jeg ved den ellers er nød til at råbe.. hvilket jo bogstavligt kan betyde sygdom og død!!!

Jeg vælger at være okay med at være uenig.

Med dig.

Med verden.

Med alle.

Omend jeg næppe er det ofte, så er jeg dog ofte af min egen mening, der ikke smyger sig op af alle andres..

Så når du siger til mig ” jeg ikke skal tage mig af det”, hører jeg din omsorg og husker mit jeg af i går.. der hvor jeg følte tænkte troede det var nødvendigt at please gennem enighed..

Når jeg er uenig elsker jeg dig ikke mindre.. jeg elsker bare mig selv med ægte respekt og i det scenarie er jeg bundet til Troskabens træ.. bundet til at ære og være i harmonisk balance med den del af væren som jeg influerer og som betyder jeg kun er ægte når jeg står ved alle sider af mig!

Fornægt ikke dig..

Vær dig..

Elsk dig..

.. og vær i ro med, at alt du er og udsender kommer fra det smukkeste sted.. så længe motivet er kærlighed er alt godt!

Den sandhed tager jeg med resten af dagen.. ja forhåbentlig resten af livet.. for når jeg ved at det jeg udseender bunder i ren kærlighed, så kan jeg dyppe mine fødder i de blødeste laurbær og bare være.. uden at dømme dig, mig eller verden!

Hav dem smukkeste dag.. i ro.. med ro..