9

Livet blæser af sted for fuld op ned eller bare ud blæsning.. Jeg springer ud af sengen mandag morgen i præcist ligeså raskt langsomt og døssigt sidste øjeblikstempo som altid.. hvor er den tid og energi som jeg ville ønske jeg havde.. den tid der skulle have været brugt på ikke at sidde i trafikken og kigge konstant nervøst på uret.. hvorfor er det så ufatteligt svært for mig at komme op.. i gang med en dag.. fatter hat.. i årevis har jeg tænkt jeg var doven.. som 44 årig ved jeg at det er jeg faktisk slet ikke.. ultra selektiv i mine lyster.. jooo.. doven.. nop..

Hvor er den startenergi jeg ville ønske stod klar på natbordet som en cultagtig trylledrik.. hvor er den formular der sparker så meget røv at den overdøver ønsket om at tage en ekstra ekstra snooze på den anden side..

Det er på ingen måde et under at jeg ikke eksploderer i et inferno af fuglekvidder med Sound og Music potentiale hver morgen for nogen har spist min sammenhængende nattesøvn og skiftet den ud med en relativt irriterende ligning der ikke går op.. en dans mellem hot and cold.. sovende og vågnende og alt der imellem.. hvilket skaber resultatet.. en mig i en meget dvask morgemstartende udgave.. jeg er den guldfarvede folkevognsbobbel en frostklar morgen som nødvendigvis må afises udvendig og indvendig.. mens der snakkes nærmest mumles for motoren på en overdrevent nænsom kælende overtalende måde..

… og dét er så den pep-talk du vil kunne høre hver morgen hvis du stiller ind på P1 i mig..

Over kaffekoppen får jeg øje på dig.. en smule mere dæmpet og mindre energisk end de fleste dage.. men når du taler.. når du varmes op ville jeg forsværge at du nogensinde har haft en morgen som jeg har hver dag.. du er lys og god karma.. mit mål mit ønske mit forbillede..

Forbillede.. du griner lydløst.. smilet bliver siddende.. rollemodel.. alvoren spores dybt bag smilet.. ansvaret.. ved jeg spejler mig men ikke hvad jeg spejler mig i.. hvad jeg ser i hende vil jeg se i mig..

Selvvalg.. værdifokus.. og alligevel accept af alt det nederdrægtige der ligger dybt i vulkanen.. mit temperamentsfyldte sind der har taget et decade med ro på er nu aggressivt påtrængende i sammenhæng med frygten for at skræmme.. skræmme den største kærlighed væk med min uligevægt..

Uligevægt.. du ser spørgende på mig..

Uligevægt.. er det dit ord for at være et helt menneske.. for at lade dig selv føle udtrykke være i og med alle dine jeg’er..?

Udtrykket trækker din selvforståelse ned.. udtrykket er muligvis dækkende men så negativt ladet i din forståelse at du tvinger din selvforståelse i knæ.. at tillade sig selv at rumme mere end bare god karma og glade smil er udviklende.. at lære din datter at rumme alle sine jeg’er ér at være en god rollemodel..

Kaffen ryger i den gale hals.. kan det passe.. kan det lade sig gøre at være vise føle alt og så stadig ikke IKKE fucke det hele op?

Jeg ved at sure vrede aggressive mennesker frastøder.. glade venlige har en magnetisk effekt.. de virker rummelige tiltrækkende.. måske fordi man forventer at folk der er i ro har overskud.. er det frygten for den sociale afstødelse der har fostret frygten som den er..? Har svært ved at få mit indre til at tro det fordi jeg pt er fyldt op socialt.. men husker jeg mig selv på hvordan jeg er alene så ved jeg hvor meget jeg søger fællesskab!

Jeg et stærkest alene når jeg har ro tryghed kærlighed i mine nære..